Arbejder du med annoncering på Facebook, vil du også have opdaget, at Facebook hele tiden ruller nye opdatering ud til deres muligheder for målretning af annoncer. Den seneste opdatering indeholder muligheden for at målrette dine annoncer efter begivenheder på Facebook.

Bemærk: Det er ikke alle, som har fået opdateringen endnu. Facebook kører som vanligt deres opdateringer ud til små grupper af virksomheder ad gangen.

Interaktion med begivenheder

Med målretning af begivenheder får du som annoncør på Facebook en række nye muligheder. Du finder Begivenheder under ”Brugerdefinerede målgrupper”, derefter ”Interaktion”. Det giver følgende muligheder:

  • Alle som har svaret på en begivenhed
  • Alle som har svaret på en eller adskillige begivenheder
  • Alle som har svaret på en begivenhed, men ikke en anden
  • Alle som har svaret på begivenheder administreret af adskillige sider
  • Alle som har svaret ”Deltager” eller ”Interesseret”
  • Alle som kun har svaret ”Deltager” eller ”Interesseret”
  • Alle som har svaret på en begivenhed de sidste 1-180 dage

Med disse ændringer får du en stor magt over endnu en afdeling af målretningen af Facebook annoncer.

Hvorfor er det godt?

Virksomheder hvis produkt består af begivenheder – tag for eksempel Nordic Race, Distortion eller diverse madmarkeder – har særligt meget at vinde på denne opdatering. For disse virksomheder er dette en gylden mulighed for at eksperimentere med annoncering på Facebook.

Udnyt det til dit maksimum

Eksempler på hvad en virksomhed som ovenstående kunne bruge den nye begivenheds interaktion til ville være:

  • Mind dem der allerede deltager om en kommende begivenhed og øg raten af personer, der faktisk møder op
  • Overbevis dem der er interesseret i en kommende begivenhed til at deltage
  • Markedsfør en ny begivenhed til dem der deltog i tidligere begivenheder af samme art
  • Markedsfør produkter eller andet relateret til en begivenhed
  • Opret look-a-like-målgrupper til personer, der deltager i begivenheder og nå længere ud

Dette er kun toppen af isbjerget. Med lidt omtanke og modighed er vi sikrer på at denne opdatering kan være til stor brug for mange virksomheder og annoncører på Facebook.