
Når du annoncerer på Facebook, har du, ligesom på andre digitale markedsføringskanaler, mulighed for at opsætte sporing – herunder konverteringssporing. Med konverteringssporing er det muligt at lave målrettet markedsføring på Facebook og herefter spore de konkrete resultater af kampagnen.
Opsætning af sporing kan dog være svært, hvis du ikke har prøvet at indsætte kode på sit website tidligere, og det kan derfor blive en dyr og besværlig affære, hvis du skal tage kontakt til din udvikler for hver ændring. Med Google Tag Manager løses dette problem!
Google Tag Manager – Alt kode i én!
Med Googles webapp ’’Google Tag Manager’’ kan du eller din udvikler nøjes med at indsætte et stykke kode på dit website, hvorefter du via Google Tag Manager løbende kan indsætte kode og opsætte sporing på dit website – og endda helt uden risiko for lave fejl på din hjemmeside. Det eneste, som denne løsning kræver er, at du har en Google konto.
Kom i gang med Google Tag Manager
Med Google Tag Manager kan du opsætte præcis den sporing, som du ønsker. Jeg vælger i dette indlæg at gennemgå, hvordan du installerer din Facebook Pixel på siden. Hvis du ønsker at opsætte anden konverteringssporing fra Facebook, skal du blot benytte et andet stykke kode – fremgangsmåden er den samme.
Ønsker du yderligere hjælp til opsætning eller konkret varetagelse af Google Tag Manager, tilbyder det digitale bureau Obsidian Digital hjælp til netop dette.
Opsætning af Pixel:
1. Gå til tagmanager.google.com
2. Klik på menuen ude til højre, og vælg ’’Se eksempel’’. Dermed offentliggøres intet, før dit tag fungerer korrekt.
3. Klik på ’’Tags’’ ude i venstre hjørne.
4. Klik på ’’Ny’’.
5. Klik på ’’Tagkonfiguration’’.
6. Klik på ’’Tilpasset HTML’’.
7. Gå til www.buiness.facebook.com og via menuen klik på ’’Pixel’’. Her finder du din annoncekontos Facebook pixel, som du skal kopiere (Dette gør du ved at klikke på det lille øje, som på billedet herunder. Herefter vil et ’pop-up’ vindue vise din Facebook Pixel).
8. Gå tilbage til Google Tag Manager, og indsæt din Pixel-kode, som vist på billedet herunder.
9. Klik på ’’Avancerede indstillinger’’.
10. Klik på ”Indstillinger for tagudløsning” og vælg ”Én gang pr. side”.
11. Klik på ”Udløsning”.
12. Klik på ”+” oppe i højre hjørne.
13. Klik på ”Udløserkonfiguration”.
14. Vælg ”Sidevisning”.
15. Vælg ”Alle sidevisninger”, og klik derefter ”Gem” oppe i højre hjørne.
16. Klik ”Gem” – Hermed gemmes dit tag med den tilhørende udløser.
17. Klik ’’Offentliggør’’. Her skal du igennem en tre-trins-raket; Offentliggør -> Offentliggør -> Spring over – du behøves ikke beskrive containerversionen, som er en tidligere gemt version af dit arbejde, såfremt du ikke finder det nyttigt.
18. Herefter kan du gå til dit website, opdatere siden og se nederst i Google Tag Manager vinduet, at din Facebook Pixel bliver ’’Fired’’ – med andre ord at den virker. Hvis du ikke kan se Google Tag Manager vinduet, er det fordi du ikke er i eksempelvisningstilstand. Gå til punkt 2 i denne guide for at ændre dette.
Opsætning af konverteringssporing
Ved opsætning af konverteringssporing, er fremgangsmåden stort set den samme. Den eneste forskel er det stykke kode du sætter ind, samt den udløser du vælger.
1. Vælg den konvertering du ønsker at spore. Jeg vælger i dette tilfælde ’’Lead’’.
2. Benyt ’’fbq(’track’, ’Lead’);’’ – HUSK at åbne og lukke scriptet, som vist på billedet.
3. I dette tilfælde vil jeg spore, hvor mange mennesker der lander på kvitteringssiden for en ansøgning – altså hvor mange der har ansøgt.
Derfor vælger jeg under avancerede indstillinger ’’En gang pr. side’’.
4. Under ’’Udløserkonfiguration’’ vil jeg have, at mit tag skal blive ’’Fired’’ på siden ’’Tak for din ansøgning’’. Dette opnås ved at opsætte indstillingen, som det ses på billedet herunder.
5. Efter at have klikket offentliggør, vil dit tag nu blive ’’Fired’’ på den pågældende side.
Din tur
Har du tidligere benyttet andre programmer/metoder ved opsætning af din Facebook-Pixel og konverteringssporing, eller har du spørgsmål til, hvordan du opsætter specifikke konverteringssporinger, så skriv en kommentar og deltag i debatten!
Ingen kommentarer