Siden juni måned har enkelte annoncører på Facebook haft mulighed for at benytte en ny annoncemålsætning i Power Editor. Annoncemålsætningen kaldes Reach og giver dig mulighed for at indstille på en funktion med navnet ’’Frequency cap’’.

Den nye annoncemålsætning Reach

Med den nye annoncemålsætning kan du rette Facebook-annoncer mod de dine sædvanlige målgrupper, men sætte et ”loft” for antallet af visninger per person i målgruppen – et loft for frekvensen. Herved undgår du at vise din annonce igen og igen til en bruger, som blot scroller videre – til stor frustration både for brugeren og dit annoncebudget som Facebook-annoncør.

Årsagen til den hyppige omtale er, at det på nuværende tidspunkt ikke er alle annoncekontoer, der har fået adgang til den nye målsætning. Det er almindeligt, at Facebook ikke udruller ny funktionalitet til alle på en gang. Vi forventer, at ’’Frequency cap’’-funktionen bliver tilgængelig for alle i nær fremtid.

Vi understreger at denne funktion er helt ny, og derfor er i en testperiode hos Facebook. Den synes ikke nødvendigvis relevant for alle:

Eksempelvis kræver den nye funktion et højt minimumbudget, og en større målgruppe. Men ser du bort fra de medfølgende begrænsninger og i stedet retter fokus mod de muligheder, som målsætningen kan give, er der et stort potentiale at hente.

 

Reach har stort potentiale

Professionelle Facebook-annoncører vil måske sige, at ’’Frequency cap’’-funktionen ikke er revolutionerende, da du førhen blot har kunnet vælge funktionen ’’Daily Unique Reach’’, og dermed kunne sikre, at en annonce maksimalt blev vist til en bruger én gang om dagen. ”Reach”-målsætningen adskiller sig dog på flere måder:

Med ”Reach” kan du vælge, at en given målgruppe eksempelvis kun skal have vist annoncen en gang hver uge. Rent teknisk vil det altså sige, at ’’Frequency cap’’ gør det muligt for dig at vise en annonce til en person i intervaller, eksempelvis 7 dage. Med andre ord betyder det at den pågældende person, der ikke konverterer ikke får vist annoncen indenfor 7 dage. Pointen er altså, at du kan nå ud til endnu flere potentielle brugere, uden at ændre i dit budget, og derudover kan undgå unødvendige eksponeringer til den samme bruger med din annonce.

Årsagen til at netop denne indstilling er så hensigtsmæssig er, at man i bred forstand kan regulere sine retargeting- eller push kampagner på en sådan måde, at man rammer den hårfine balance, hvor brugerne får vist annoncerne tilstrækkeligt mange gange, uden at det opfattes som påtrængende. Dermed vil brugerne dels ikke blokere dine sponserede annoncer, og dels være mere tilbøjelige til at konvertere på dit website. Alle i dine gemte og brugerdefinerede målgrupper kan i princippet kan være potentielle kunder. At gå fra potentiel til faktisk kunde handler om servering af dit produkt på den rigtige måde og det rigtige tidspunkt. Dette gælder ydermere især ved retargeting kampagner, hvor brugerne i forvejen har interageret med dit website og derved udvist købsintentioner.

Har du nogen erfaring med ’’Frequency cap’’ eller har du en mening om det? Skriv en kommentar herunder og deltag i debatten.