Facebook fortsætter udvidelsen af muligheder for at fange de kunder, der har vist interesse for dine annoncer på den ene eller anden måde. Ifølge denne Artikel på SocialMediaToday.com vil du med Facebooks kommende opdatering nu kunne målrette to ekstra retargeting-målgrupper:
- Dwell time – Målret folk der har ”dvælet” ved din annonce, altså brugt tid på at kigge på den, men endnu ikke udført nogle handlinger.
- Link sharing – Målret alle dem der har delt din annonce.
Ved at kunne målrette folk der har dvælet ved din annonce, men endnu ikke foretaget nogle handlinger, har vi nu mulighed for at tilføje et helt nyt skridt i retargeting-rejsen. De nuværende tidligste niveauer for retargeting målgrupper starter alle sammen med brugere der har vist interesse på en eller anden måde ved at udføre en handling. Nu kan dem der har vist interesse, men endnu ikke udført en handling målrettes. Det er en mindre interesseafgivning end et klik, men stadig en interesseafgivning, der kan følges op på med flere annoncer.
Naturligvis vil der også være faldegrupper ved at målrette folk der har dvælet ved din annonce. Det kan være de har forladt skærmen eller låst mobiltelefonen, mens den svævede over annoncen.
Ved at kunne målrette folk der har delt din annonce, får vi endnu en måde at målrette potentielt interesserede kunder til samlingen. Kunder der er interesseret til en hvis grad, at de har valgt at dele dit brand og indhold.
Disse opdateringer er blot seneste tilføjelse til Facebooks kontinuerligt voksende målgruppeliste. Det er ikke lang tid siden at vi også fik muligheden for at målrette folk der har interageret med Instagram-profiler og diverse begivenhedsmålretninger.
Ingen kommentarer