WINTERSKI
Winterski.dk forhandler skiudstyr igennem deres fysiske butik på Vestsjælland samt i deres webshop, og udmærker sig særligt ved at være certificerede Fisher Vacuum skistøvle forhandler.
MERE SALG MED FACEBOOK ANNONCERING
Winterski.dk havde tidligere forsøgt sig med annoncering i form af begrænsede boost-kampagner på Facebook med succes og var nu klar til at sætte mere tempo på.
Vi lokaliserede de lavest hængende frugter og gjorde følgende tiltag for dels at optimere den generelle opsætning af forholdet mellem webshop og Facebook, og dels for at sætte skub i annonceringen med de muligheder der lå lige for.
KONVERTERINGSPORING PÅ WINTERSKI.DK
Winterski havde allerede forsøgt sig med annoncering på Facebook – dog uden at opsætte konverteringssporing på deres website. Det betød, at Winterski udelukkende kunne vurdere annoncernes performance ud for antallet af opslagsintegrationer/klik på annoncen samt den relevansscore, som Facebook gav annoncen. Optimeringen bør altid ske ud fra, hvad der skaber omsætning i butikken. Dette kræver udvidet konverteringssporing gennem Facebook.
I begyndelsen af vores samarbejde fik vi opsat konverteringssporingen, hvorved winterski.dk fremover blev i stand til at kunne se det direkte afkast af deres Facebook-annoncer: Krone ind, krone ud. Vi måler ud fra standarden ROAS (Return on ad spend), der er uafhængig af Winterskis margin på det enkelte produkt som ROI (Return of investment).
KATEGORIBASERET RETARGETING FOR BESØGENDE
Alle tidligere besøgende på Winterski.dk identificeres med annoncekontoens pixel og eksponeres herefter for en kategoribaseret retargeting kampagne. Dvs. at hver unik besøgende modtager specifikke annoncer i deres Facebook news feed, svarende til den eller de underkategorier som de har klikket sig ind på under deres besøg på Winterski.dk.
Ved at vælge netop denne annonceform, blev det muligt at vise personerne i målgruppen præcis det, som de havde interesse i.
Af netop denne årsag er retargeting isoleret set den salgskanal, der skaber den højeste ROAS på Facebook, da brugerne eksponeres for annoncer indeholdende produkter, som de i 9 ud af 10 tilfælde har overvejet at købe.
Den individuelle ROAS varierer selvfølgelig fra virksomhed til virksomhed, da produktet der sælges altid vil have en stor indflydelse på konverteringsraten, hvorfor spredningen på ROAS ofte er fra 2 til 40. Dog skal du huske på, at ROAS 2 er en indtjening på 200 % af din investering, hvilket for de fleste ville være et særdeles fornuftigt resultat.
Winterski retargeting annonce
LEAD ADS – INDSAMLING AF E-MAILS
Winterski havde i forvejen etableret et succesfuldt nyhedsbrev med hyppige opdateringer i vinterhalvåret. Facebook komplimenterer dette med Lead Ads-formatet. Derfor opsatte vi to annoncer med formålet at indsamle e-mails til nyhedsbrevet.
- Personer med interesse i skiløb
Vi opsatte en målgruppe med alle de personer i Danmark, som havde interesse i skiløb. Herefter lavede vi en Lead Ad-kampagne, hvor målgruppen direkte på Facebook blev opfordret til at tilmelde sig nyhedsbrevet, hvorigennem de ville modtage e-mails om nye produkter, udsalgsdatoer og andre gode tilbud. - Tidligere besøgende på Winterski.dk
Vi opsatte også en målgruppe bestående af alle besøgende på Winterski.dk, og opfordrede de selvsamme til at tilmelde sig nyhedsbrevet igennem Facebook Lead Ads.
Winterski Lead Ad
RESULTATERNE
Winterski er lykkedes med at udnytte potentialet af Facebook som ny kanal, der bidrager med direkte salg og tilmeldinger til nyhedsbrevslisten – som senere hen vil vise sig at være et meget værdifuldt aktiv.
Hidtil har Winterski opnået en ROAS (return on ad spent) på 530% samt tilmeldinger til nyhedsbrevet for 9 kroner stykket, som er en god pris i og med, at en e-mail har en livstidsværdi på mange gange dette beløb. Dette kommer til udtryk ved, at Winterski dels kan skabe direkte salg igennem deres nyhedsbrev, og dels at e-mailadresserne kan bruges til oprettelse af nye målgrupper, som Winterski kan sælge til igen og igen.
Ingen kommentarer